Jeg har nu fulgt lidt med i debatten omkring vindmøller/solpaneler og A-kraft. Der er nogle ting jeg stiller mig undrende ved. Min egen personlige holdning er at vind sol er ok, men det kan ikke stå alene. I mit ønske scenario har vi et A-kraftværk og så måske nogle stykker af de nye MSR-reaktorer, som vi så kan krydre med lidt vind og sol.
Man hører altid argumentet: ”A-kraft er for dyr” og tager for lang tid at bygge. Men når jeg kikke mig omkring, og ser hvad der bruges af penge og tid på udstyr til at få vind og sol til at virke, ja så virker det lidt komisk at VE tilhængere bruger dette argument. Et par eksempler:
Energiøen i Nordsøen, pris ca. 210 milliarder. Selve øen koster ca. 10 milliarder, elinstallationerne koster ca. 70 milliarder, resten ca. 130 milliarder går til møllerne. Dette vil sige ca. 80 milliarder i ”ekstra” omkostninger for at få møllerne i gang, alligevel en slat. Ifølge projektets hjemmeside skal første fase realiseres i 2033 (3GW), og udbygges hurtigst mulig med 2040 (10GW) som sigtepunkt, dette dog under iagttagelse af de nødvendige udlandsforbindelser. Det skal vel også bemærkes at dette projekt er en u-afprøvet løsning og lidt af et eksperiment. Det vil sige 17 år før dette eksperiment projekt måske er i drift, hvis vi regner fra 2023. Dette projekt er dog (2023) sat på pause.
Energiøen Bornholm, pris ca. 70 milliarder. 46 milliarder går til etableringen af tre gigawatt havvind, det vil sige cirka 15 milliarder kroner per gigawatt, mens ca. 24 milliarder går til at få dem på nettet i investeringer i elinfrastruktruen.
Diverse kabler som gennem tiderne er trukket for at får vindenergien til at virke. Fx VikingLink, verdens længste elkabel. Pris 13 milliarder, for at, som der står på deres hjemmeside: ” at langtidssikre forsyningssikkerheden med grønne energiressourcer” Det har for øvrigt taget ca. 10 år at gennemføre dette projekt.
Batteri backup til lagring af strøm fra sol og vind, er en lidt mere eksotisk løsning, som af og til nævnes i debatten. Jaaa jooo det kan man vel bruge, hvis materialer og penge er ligegyldig. Der er lavet adskillige beregninger på hvad dette vil koste, bare for enkelte byer, og priserne er astronomiske, for slet ikke at tale om den mængde råmateriale der skal bruges til batterierne. Her er beregninger og eksempler fra California, pas på det er svimlende tal. Her er hvad to danskere efter et langt arbejdsliv i forskning om klima, vejr, ude- og indemiljøer samt opbygning og drift af kemiske virksomheder, er kommet frem til. Som det ses i artiklen, så vil prisen for batteri backup på fx. havvindmølleparken på Kriegers Flak øst for Møn, blive 36 milliarder, for batterikapacitet i et døgn. Kikker vi så på et nationalt batterilager, der kan drive Danmark i et døgn, så bliver prisen: Kr. 4.000.000.000.000 eller 4000 milliarder eller kr. 650.000,- per dansker, spæd som olding medregnet. For slet ikke at tale om de enorme mængder at materiale der skal bruges til batterierne, og prøv så at opskalere dette til fx Tyskland eller resten af verden.
Set i lyset af ovenstående så finder jeg det ikke skræmmende at skulle bruge fx 150 milliarder på et A-kraftværk, som kan bygges på ca. 10 år, hvis vi tager en ”standard” løsning fra fx Syd Korea, og som kan levere al den el vi har brug for 24/7/365. Som et lille biprodukt er der også masser af fjernvarme muligheder med sådan et værk. Derudover kan man hvis den placeres ”rigtig” genbruge meget af den eksisterende infrastruktur, men som jo nok skal opgraderes.
Vi skal jo også huske, at selv om vi bygger masser af vind og sol, så skal der andet til for at bakke det op, når solen ikke skinner og det er vindstille. Her er det som om sol og vind tilhængere glemmer dette, så de reelle omkostningerne ved vind og sol, kan være meget vanskelig at beregne.
Skal man lave lidt sammenligning kan man passende kikke på de to vindmølle projekter: Vesterhavs syd og Nord, som er offshore vindmølle parker på ca. 350 MW, men med en kapacitetsfaktor på ca. 50%, pga. vinden blæser ikke hele tiden. Disse parker blev besluttet at bygge i 2012, og de er i 2023, 11 år senere, først ved at være færdig. De kan levere 28 gange mindre end det ene værk der netop (2023) er sat i drift, i De Forenede Arabiske Emirater.
Her vil vind og sol tilhængere helt sikker sige: Vi kan ikke sammenligne os med dem, pga. arbejdsvilkår osv. Men fakta er, at de på 8 år, projekteringen og forundersøgelser ikke medregnet, har gjort det. PS. Barsebäck tog ca. 5 år, så jo det kan lade sig gøre, men vi skal jo have hjælp udefra, da vi ikke har erfaringen her landet.
Men skulle det så tage 10-12 år at få et A-kraftværk sat i drift, hvad så…. Så er vi på den grønne gren i 2035, det er da ok.
Selv om jeg virkelig tager de kritiske briller på, så kan jeg ikke se hvorfor vi ikke skal gå A-kraft vejen,, det er kendt teknologi, der ligger lige til højrebenet, og tænk sig, hvis vi havde gjort det for 10-20 år siden, så havde denne diskussion om VE og A-kraft været ikke eksisterende.
Comments are closed