Fejlede vi stort i 1985, ved at sætte kernekraft i skammekrogen?

Man kan i dag ikke åbne en avis eller tænde for tv’et i dag, uden at man rammes af den ene eller anden nyhed om: Den grønne omstilling, Co2 udledning, energikrise, manglende strøm osv.

Men er vi offer for vores egen dumhed og naivitet. Kunne vi have været et helt andet sted i dag, med hensyn til miljø og energikrisen, hvis vi havde vist rettidig omhu?

Hvad hvis vi i 1985 havde valgt IKKE at opgive atomkraften, og i stedet satse på at udvikle atomkraften og bruge den til energi produktion, ja så havde vi måske slet ikke siddet i den ”suppedas”, som vi sidder i dag?

Hvad er det der gør at der stadig ikke er opbakning til atomkraft i Danmark? Som jeg ser det, er det uvidenhed og mange års skræmme kampagner fra diverse organisationer og topembedsmænd, som har gjort min og mine forældres generation skrækslagen for atomkraft værker. Fakta er jo bare noget helt andet! Heldigvis ser det ud til, at den kommende generation af unge mennesker, ser helt anderledes på det, det kan måske blive vores redning!

Der er ingen tvivl om, at det vrimler med dommedags profetier, skrækfortællinger osv. når snakken falder på atomkraft. Men den generation der er vokset op med disse fortællinger, ved jo ikke bedre, vi tror jo på det vi læser og hører i medierne. Fakta er bare at atomkraft er noget af det reneste og den mest sikre form for energi produktion der findes.  

Man regner med at Tyskland til dato har brugt ca. 150 milliarder dollars på sol og vindenergi, og de har nok aldrig været mere afhængig af kul, gas og olie end de er i dag. Hvad nu hvis de i stedet for havde brugt den samme sum penge på at udvikle og udbygge deres atomkraftværker, ja så havde de uden tvivl været et helt andet sted end de er i dag, og havde måske næsten haft 100% Co2 fri energi produktion. Tyskland regner selv med i 2025 at have brugt, ja hold nu fast, $580 billion…. Ja du læste rigtig 580 milliarder dollars, på vedvarende energi.

Jammen kernekraft er en dyr måde at lave strøm på, siger modstandere af kernekraft. Hvorfor er det så at elprisen i Frankrig er meget mindre end i Tyskland og Danmark, når nu Frankrig får ca. 70% af deres strøm fra a-kraft, mens Danmark og Tyskland udbygger på livet løs med vind og sol, og har noget af den dyreste strøm!

Vores nye energi minister Lars Aagaard, har også udtalt sig negativ om kernekraft, og ligeledes været ude og sige at kernekraft er alt for dyr. Han nævner også at for at kernekraft kan komme på tale i Danmark, ja så vil han se investorer, som vil bygge det. Hvorfor kan vind og sol får tilskud, og statsstøtte, mens kernekraft bare skal klare sig selv?

Vi bliver nød til tænke hele den nuværende energi løsning om, det nytter ikke at blive stødt på manchetterne, over at man måske har taget fejl. Det er ikke en skam at lave en fejl, men det er dumt ikke at ville indse den, og så rette op den.

Vi står i dag i en fuldstændig grotæsk situation, hvor vi som forbruger tjekker elpriser, for hvornår man kan vaske tøj, lade bilen op osv., ene og alene pga. en fuldstændig fejlslagen energi politik, både her i Danmark, og i nogle af vores nabo lande.

https://dk.globalpetrolprices.com/electricity_prices/

Categories:

Tags:

Comments are closed